🚚 GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP VED KØB FOR 795 KR 🚚

🚚 Bestil inden kl 15.00 og vi sender i dag - Levering indenfor 1-3 hverdage 🚚

↩️ 30 dages fortrydelsesret ↩️ - ✅ Produkter af højeste kvalitet ✅

Lakforsegling af bil

Lakforsegling Ford Mustang

Simon Bach |

Hvad er lakforsegling?

Lakforsegling er en syntetisk lakbeskyttelse, der fungerer som en videreudvikling af bilvoks. Den beskytter bilens lak mod skidt, snavs, salt og vand. Lakforsegling fås både i flydende og fast form og kan levere lakbeskyttelse, der varer fra en måned op til et helt år, afhængigt af produktet og vedligeholdelsen.

Et af de mest populære produkter inden for lakbeskyttelse er Fusso Coat fra Soft99. Selvom det påføres på samme måde som traditionel voks, er det teknisk set en lakforsegling. Produktet er en hybridløsning, der kombinerer egenskaberne fra både voks og lakforsegling. Det betyder, at det beskytter som en lakforsegling, men stadig leverer noget af den glans og varme, som voks giver.


4 Trin -  Sådan påfører du lakforsegling

For at opnå optimal beskyttelse og et flot resultat er det vigtigt at følge en korrekt påføringsproces. Her er en guide i fire trin:

  1. Valgfrit trin: Start med at rense bilen med snowfoam eller en anden forvask for at løsne snavs.
  2. Vask bilen grundigt med autoshampoo for at fjerne alt resterende snavs og skidt fra bilens lak.
  3. Valgfrit trin: Brug flyverustfjerner, tjærefjerner og/eller clay bar til at fjerne indgroet snavs og pletter. Dette sikrer en ren og glat overflade.
  4. Tør bilen grundigt af med et mikrofiberhåndklæde, så lakken er helt tør inden påføring af lakforsegling.

Når bilen er klar, kan du begynde at påføre lakforseglingen. Følg instruktionerne på det valgte produkt for at opnå det bedste resultat.


Lakforsegler vs. bilvoks

Den største forskel mellem lakforsegler og bilvoks ligger i deres egenskaber og holdbarhed. Bilvoks er kendt for at give en varm glans og får vand til at perle af lakken. Lakforsegler derimod skaber en stærkere lakbeskyttelse, hvor vandet løber af i flade ark snarere end perler.

Mens bilvoks ofte skal genpåføres hver måned eller hver anden, kan lakforsegler holde i op til 12 måneder med korrekt vedligeholdelse. Derfor ideel for dem, der ønsker langvarig lakbeskyttelse, mens voks er velegnet til dem, der prioriterer glans og varme.


Hvordan forbereder man bilen til lakforsegling?

God forberedelse er afgørende for at opnå det bedste resultat med enhver form for lakbeskyttelse. Hvis bilen har rester af flyverust, tjære eller andet snavs, kan lakforseglingen binde sig til dette frem for selve lakken. Dette reducerer holdbarheden og effektiviteten.

For optimal beskyttelse skal du:

  1. Vaske bilen grundigt for at fjerne løst snavs.
  2. Påføre en flyverustfjerner for at fjerne små metalpartikler fra lakken. Lad produktet virke i 3-5 minutter og skyl grundigt efter.
  3. Bruge en tjærefjerner på områder med tjærepletter. Lad det virke i 3-5 minutter og aftør med en mikrofiberklud.
  4. Rense overfladen med en clay bar for at fjerne det sidste indgroede snavs.
Shiny Garage Dissolver

Shiny Garage Dissolver

107.95 DKK

119.95 DKK

Shiny Garage D-Tox ONE

Shiny Garage D-Tox ONE

76.95 DKK

84.95 DKK

The Rag Company Ultra Clay Bar

The Rag Company Ultra Clay Bar

98.95 DKK

109.95 DKK

Shiny Garage Wet Protector

Shiny Garage Wet Protector

82.95 DKK

109.95 DKK

Når lakken er helt ren og glat, kan du afslutte forberedelsen med en affedter som Scan Inspection Spray. Dette sikrer, at der ikke er rester fra tidligere produkter, der kan påvirke lakforseglingen.


Sådan påfører du lakforsegling

Afhængigt af om du bruger en flydende eller fast lakforsegling, varierer metoden lidt:

  • Flydende lakforsegler Produkter som Wet Protector eller Ceramic Foam fra Shiny Garage påføres direkte på bilens våde overflade. Skyl bilen med vand, og tør den derefter af med et mikrofiberhåndklæde.
  • Fast lakforsegler Brug en fugtig applikator og påfør et tyndt lag produkt som Fusso Coat. Lad det tørre i 5-15 minutter. Test tørheden med en finger – hvis det ikke er fedtet, er det klar til aftørring. Brug en blød mikrofiberklud til at fjerne overskydende produkt.

Shiny Garage Wet Protector

Shiny Garage Wet Protector

82.95 DKK

109.95 DKK

Shiny Garage Ceramic Foam

Shiny Garage Ceramic Foam

125.95 DKK

139.95 DKK

Soft99 Fusso Coat 12 Måneders Wax Dark

Soft99 Fusso Coat 12 Måneders Wax Dark

279.95 DKK

Slutresultatet

Efter påføring vil din bil have en glat og beskyttende overflade, der gør den nem at rengøre og vedligeholde. Lakforsegling beskytter ikke kun lakken, men giver også en forbedret glans og et flottere udseende. Med korrekt pleje vil din bil forblive ren og beskyttet i mange måneder frem.