🚚 GRATIS LEVERING TIL PAKKESHOP VED KØB FOR 795 KR 🚚

🚚 Bestil inden kl 15.00 og vi sender i dag - Levering indenfor 1-3 hverdage 🚚

↩️ 30 dages fortrydelsesret ↩️ - ✅ Produkter af højeste kvalitet ✅

Vask af Mikrofiberklude

Beskidte klude

Simon Bach |

6 Hurtige trin til vask af mikrofiberklude

  1. Sorter dine mikrofiberklude, efter opgaver/beskidte de er
  2. Sørg for at vaskemaskinen er rengjort
  3. Indstil vaskemaskinen til 30-40 grader
  4. Hæld 50ml Shiny Garage Enzyme Microfiber Vaskemiddel i vaskemaskinen
  5. Centrifuger inden du tager dem af vaskemaskinen
  6. Hæng dem til tørre på et tørrestativ, eller brug en tørretumbler med lav, eller ingen varme

Læs videre, og se den længere forklaring og beskrivelse til vask af mikrofiberklude

Gå til afsnit om Vask af Mikrofiberklude

  1. Kort info - Vask af Mikrofiberklude
  2. Hvad er Microfiber?
  3. Undgå skyllemiddel når du vasker mikrofiberklude
  4. Opdel dine mikrofiberklude efter anvendelse
  5. Opdel klude i disse 4 kategorier
  6. Nedgradering af mikrofiberklude
  7. Vask aldrig disse mikrofiberklude
  8. Vaskemiddel til mikrofiberklude
  9. Mine mikrofiberklude er meget beskidte
  10. Vask af mikrofiberklude - med billeder
  11. Hvordan tørrer jeg mikrofiberklude?

Her hos Bachs Bilpleje Shop, ønsker jeg bestemt ikke at dikterer hvad der er rigtigt eller forkert, og hvis du ønsker min hjælp, er du altid velkommen til at skrive til mig, via livechatten, på kontakt@bachsbilpleje.shop eller give mig et kald.

Kort info - Vask af Mikrofiberklude

Jeg er meget nørdet omkring microfiberklude, og har også brugt mange år, på at komme frem til den helt rigtige metode, som sørger for at mine mikrofiberklude både virker, forbliver fluffy og ikke går i stykker.

Så her får du alle mine råd til vask af mikrofiberklude.

Selvom microfiber og microfiberklude er et materiale, som er utrolig holdbart, og lavet til at kunne blive genbrugt flere hundrede gange, kræver det løbende vedligehold. Dette sørger for at dine micofiberklude fungerer optimalt, og er helt rene, så de kan suge eller aftørre for vand, polermiddel, voks eller lakforsegler.

For at de kan gøre alt dette effektivt, skal dine microfiberklude være rene, og ikke mindst, behandlet korrekt under både vask og tørring af dem.

Hvad er Microfiber?

Microfiber er et materiale, som navnet antyder, lavet af en masse små fine fibre, som griber fat i alt, det kommer i nærheden af, og holder utrolig godt fast i det. Dette er også grunden til, at microfiber er så utrolig effektivt til at fjerne bilplejeprodukter eller vand.

Evnen til at både fjerne og fastholde skidt, vand og bilplejeprodukter, kræver dog at de vedligeholdes korrekt, for at de opretholder deres suge- og aftørringsevne.

Undgå skyllemiddel med vask af mikrofiberklude

For guds skyld, brug aldrig skyllemiddel med vask af mikrofiberklude. Nogle bilpleje entusiaster ønsker dem endnu blødere, men skyllemiddel fungerer som en slags silikone, som kort sagt gør det føltes dejlig, blødt og glat, men tilgengæld afviser det skidt og vand.

Dette er bestemt ikke noget som du ønsker, og derfor skal du holde skyllemiddel langt væk fra dine microfiberklude. Selvom de føltes lækre, fungerer de bare ikke korrekt.

En af grundene til at det er så vigtigt at undgå skyllemiddel, er også at det er meget besværligt at få det ud af microfiberen igen, da den er så god til at absorbere, så undgå for alt du kan, at benytte skyllemiddel, i forbindelse med vask af mikrofiberklude.

Er du i tvivl eller ved du i forvejen at der bliver brugt skyllemiddel i din maskine, anbefaler vi at du rengøre sæbeskuffen med lunkent vand.

Opdel dine mikrofiberklude efter anvendelse

Lige som at en sweatshirt og en jakke har hvert sit formål, er det også utrolig vigtigt at indele sine microfiberklude, inden du går igang med vask af mikrofiberklude.

Lige som at skyllemiddel kan sætte sig i dine mikrofiberkludes fibre, så kan bilvoks, lakforsegler og ja endda også snavs og skidt, sidde sig rigtig godt fast. Derfor anbefaler jeg også at du inddeler dine mikrofiberklude, alt efter hvad de bliver brugt til.

Hvis du vasker dine mikrofiberklude, som har været brugt til at fjerne bilvoks eller lakforsegler med, og du vasker dem med dine mikrofiberhåndklæder, kan du risikere at det løftes væk fra de klude, som tørrede voksen af, for sprede sig til dine håndklæder.

Dette gør at de vil begynde at afvise vandet, efterlade striber på bilens lak, og ja desværre ikke fungerer optimalt. Derfor giver det rigtig god mening, at vaske dine klude efter hvad de bliver brugt til.

Hvis du har nogle klude som er rigtig beskidte, ville du heller ikke vaske dem, sammen med dine dejlige og lækre mikrofiberhåndklæder.

Min anbefaling er, at du vasker tingene hver sig for, opdelt i disse 4 kategorier 

  1. Microfiber til bilvask (gælder både håndklæder og vaskehandsker
  2. Microfiber til polering, bilvoks og lakforsegler 
  3. Microfiber til interiør
  4. Microfiber til meget beskidte områder (fælge, motorrum, m.m)

Nedgradering af mikrofiberklude inden vask af mikrofiberklude

Det er meget naturligt, af nogle af dine mikrofiberklude før eller siden, vil blive enten så beskidt, eller have ophobet så meget bilvoks, lakforsegler eller endda keramisk coating, at de ikke fungerer optimalt længere.

Når dette sker, er det tid til at nedgradere de klude, som har taget ''skadet''. Der er ingen grund til at smide en klud ud, blot fordi den har en plet, eller ikke suger lige så godt, som dengang den var ny, den kan altid finde en plads længere nede, indtil den til sidst giver op.

Hvis du har arbejdet med keramisk coating før, har du også oplevet at kludene ikke længere vil suge lige så godt, og selvom man kan gøre mange tricks, så som at ligge dem i vand, når man er færdig med den klud, bliver de aldrig sig selv igen, og jeg har altid brugt dem efterfølgende, til meget beskidte områder, som en meget beskidt dørfals, motorrum eller en bundmåtte som var meget beskidt.

Vask ALDRIG disse microfiberklude

  1. Klude som har været brugt til at fjerne tjærepletter
  2. Klude som har været brugt til at fjerne undervognsbehandling
  3. Klude som har været brugt til at fjerne olie, benzin, diesel eller lignende

Vaskemiddel til microfiberklude

Efter rigtig mange års vedligehold og vask af mikrofiberklude, har jeg prøvet forskellige ting, og selv om du sagtens kan bruge en ganske almindelig neutral vaskemiddel, giver det dig bedre holdbarhed og rengørende effekt, at bruge et vaskemiddel som er dedikeret til at rengøre microfiber.

Derfor anbefaler jeg også at du bruger Shiny Garage Enzyme Microfiber Vaskemiddel, som er designet og fremstillet til at fjerne rester fra polermiddel, voks, lakforsegler og mange andre bilplejeprodukter. Du skal blot bruge 30-50ml til en vask.

Jeg anbefaler ikke at du bruger vaskepulver, da microfiberne griber rigtig godt fat i pulveret, og hvis det ikke bliver helt nedbrudt, kan du have rester i kludene, som fungerer som en masse små fine sandkorn, som kan ridse din bils lak.

Mine mikrofiberklude er meget beskidte

Hvis dine microfiberklude er meget beskidte, kan du altid gøre brug af en forvask. Dette kan du gøre ved at fylde en vaskespand eller balje med dine klude, og hælde lunkent vand og microfiber vaskemiddel i den.

Her anbefales det at bruge 50ml microfiber vaskemiddel sammen med 1 liter vand.

Vask af mikrofiberklude - med billeder

Nu har du fået en masse info om, hvordan du skal opdele og en masse information, om hvorfor jeg vasker på denne måde. Så nu skal vi endelig igang med vask af mikrofiberklude og her har jeg valgt at sætte billedere på, så du undgår bøvl.

Start med at sortere dine klude efter hvor beskidte de er, og hvilke opgaver du har brugt dem til. Gå til afsnit om opdeling af microfiberklude.

Sørg for at vaskemaskinen er rengjort, sådan du undgår mindst mulig støv, lint og snavs fra dit hverdagstøj.

Indstil maskinen til Strygelet eller Finvask/Silke.

Image

Hvis du har en mindre vask, eller at kludene ikke er ret beskidte, kan du med fordel sætte den til et kortere tidsprogram. Mange maskiner har en knap, som ændrer på varigheden af det valgte vaskeprogram.

Image

Juster varmen ned til 30 eller 40 grader.

Image

Tilvælg også centrifugering, da dette tvinger så meget fugt og vand ud af kludene, inden de hænges op på tørrestativet, eller ligges i tørretumbleren.

Image

Hæld microfiber vaskemiddel i sæbeskuffen

Image

Hvordan tørrer jeg mine mikrofiberklude?

Der findes to forskellige metoder, og den ene er et tørrestativ, det er ganske simpelt og kræver ikke nogen maskiner, hvor at den anden gør brug af tørretumbler.

Min foretrukne metode er faktisk at bruge begge dele, først en tur i tørretumbleren med lav varme, hvor maskinen måler fugtigheden, desværre gør den derfor dem ikke helt tørre, og derfor bruger jeg et tørrestativ bagefter.

Hvis du har set videoer om dette på YouTube, erfarer du hurtigt at mange af videoer er fra USA, hvor det er muligt at vælge grader, desværre er det min erfaring at meget få danske tørretumblere, har den mulighed.

Image

Til gengæld kan vi vælge hvor tørt det skal være, og efter at have målt rigtig mange gange, for at undgå at mine klude går i stykker, kan jeg kraftigt anbefale at du vælger den som tørrer det mindst.

Hvis du har et koldt program, eller kan vælge graderne, skal du selvfølgelig blot gøre det i stedet for.