Monello
Monello er et italiensk inspireret mærke, og derfor har alle bilpleje produkterne også italienske navne. Vi har gjort det lidt nemmere at finde rundt i ved at skrive foran, hvilket bilpleje produkt der egentlig er tale om, så du ikke skal gætte dig frem baseret på italiensk.
Bachsbilpleje.shop er din autoriserede forhandler af Monello i Danmark. Det betyder, at du får hurtig levering, ærlig og korrekt rådgivning, og garanti for, at det du modtager, er ægte Monello, ikke en kopi eller et gråimport-eksemplar.
Sortimentet dækker det meste, fra autoshampoo og fælgrens til skumlanser og pistolgreb til din højtryksrenser. Det vigtigste for både Monello og os er, at kvaliteten er i orden, uanset hvilket produkt du vælger.
Monello Lancia V2 – bilpleje-favoritten, der bliver ved med at vinde
Lancia V2 er efterhånden blevet noget af en klassiker herhjemme. Den bliver testet igen og igen op mod andre skumlanser, og ender som regel som vinderen, det tykkeste og mest klæbende skum, du kan få til prisen. Er du i tvivl om, hvilken skumlanse du skal vælge, er det svært at komme udenom denne.
Artico Magico – snowfoamen til Lancia V2
Skal du bruge en snowfoam til din nye skumlanse, er Artico Magico et oplagt sted at starte. Den er pH-neutral, så den ikke går ud over voks, forsegling eller keramisk coating, mens den løsner snavset, inden du overhovedet rører bilen.
Første gang vi afprøvede Monellos fælgrens, havde vi ikke de store forventninger. Hvor speciel kan en fælgrens med farveskift virkelig være?
Vi sprøjtede Non-Ferro på to af fælgene og gik over til den anden side af bilen for at prøve en af vores andre fælgrensere på resten. Da vi kom tilbage til de to første fælge, faldt kæben. Fælgene var blevet dybt lilla, der hvor bremsestøvet sad, og det var tydeligt, at det ikke bare var en kosmetisk effekt — bremsestøvet var rent faktisk opløst.
Siden da har vi kun haft mere lyst til at afprøve flere af Monellos bilpleje produkter.