Monello Raffini Veloce - Grov Polermiddel
Med Raffini Veloce fra Monello får du et groft polermiddel, som nemt fjerner vaskeridser på din bils lak, på en hurtig og effektiv måde. Kombineret med en mikrofiber- eller uldpolerpude, kan den virkelig komme i dybden og få fjernet nogle af de trælse vaskeridser.
Kombineret med en mikrofiber polerpude, vil du samtidig også få en glans, som er ganske udmærket for et groft polermiddel. For at opnå de bedste resultater, anbefaler vi dog, at der afsluttes med en fin polerpude og fint polermiddel som Raffini Finale.
Hvilke metoder kan jeg bruge dette grove polermiddel med?
Du kan bruge det sammen med en Dual Action polermaskine, som er den mest populære og mest brugervenlige, en Rotary polermaskine, altså hvor den kører i en cirkel, uden at skiven "smitter" sig som en blomst.
Eller med en polersvamp eller mikrofiberklud med manuelt arbejde, altså med hånden.
Kan jeg polere ridserne væk bag mit håndtag?
Det kan du sagtens, og her er metoden med en mikrofiberklud simpelthen genial. Er det den mest effektive? Nej, men igen er det næsten umuligt at komme til inde bag håndtagene, og i nogle tilfælde kan de afmonteres for bedre adgang.
Men metoden med at smøre lidt grov polermiddel på en mikrofiberklud og polere med, er ganske effektivt og kan i mange tilfælde fjerne selv de værste ridser fra fingernegle.
Vejledning
Brug kun på en ren bil, så du ikke gnider skidt og snavs ind i din bils lak. Arbejd ikke i direkte sollys eller på en varm overflade, ryst flasken grundigt inden brug.
- Påfør 3-4 dråber på størrelse med en ært på polerpuden
- Fordel polermidlet på et mindre område ~ 30x30 cm
- Sæt hastighed til 3 på din polermaskine, og læg lidt tryk på
- Arbejd med 50% overlap i forhold til der, hvor du har poleret
- Bevæg maskinen ~ 3 cm i sekundet
- Kør i bevægelsen op, ned og side til side skiftevis, 2 gange
- Tør efter med en mikrofiberklud og inspicer
- Gentag processen hvis nødvendigt
Faremærkning

H373: Kan forårsage skade på organer forårsaget af langvarig eller gentagen eksponering.
H412: Skadelig for vandlevende organismer med langvarige virkninger.